Min fine og utroligt sexede bodystocking

Fuck intimitet og kærlighed! Lad os bare ha’ sex – eller hvad?

IMG_1506Med singlelivet kommer dating, og med dating kommer en fucked up datingkultur med et sæt alvorligt komplicerede spilleregler. De romantiske følelser går ud og ind kommer strategi og følelser som overfladiskhed og utilstrækkelighed.

Er vi blevet bange for at blotte os selv med den brandingkultur, vi lever i? Eller har vi alle sammen mistet troen på, at vi finder den eneste ene? Har vi låst følelserne væk og ladet den dyriske lyst tage over, når vi overfladisk swiper os igennem bunken af potentielle partnere?

Jeg læste denne artikel på politiken.dk, som reflekterer over, hvad kærlighed egentlig er i det samfund, vi lever i i dag. Et samfund, hvor overfladiske datingapps som Happn og Tinder lever i bedste velgående, og hvor muligheden for at vælge og vrage på baggrund af noget så trivielt som udseende aldrig har været bedre. Hvor kærlighed er pisseligegyldigt og sex er allemandseje. Debattøren stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt uforpligtende sex betyder, at man ikke kan forlange noget af hinanden, og om sex virkelig er blevet så ligegyldigt, at det efterhånden er den mindst intime handling mellem to mennesker.

Martin W. skriver denne i kommentarfeltet: ”At kneppe et perfekt, selviscenesat menneske, er sgu ikke så meget anderledes end en pornofilm. Et blottet menneske med fejl er derimod følsomt og samværet mellem to blottede mennesker forvandler pludselig fisse til følelser, pik til påpasselighed og knep til kærlighed.” Betyder vores selviscenesættende kultur virkelig, at vi ikke længere prioriterer intimiteten, og at der ikke længere er plads til andre end os selv? Eller tør vi bare ikke? Er det en tendens, som er kommet med kommercialiseringen af kroppen?

Hvad fanden er kærlighed? Hvordan ved man overhovedet, når man har fundet den eneste ene? Man kan jo alligevel ikke stole en skid på sine egne følelser. Jeg troede, jeg havde fundet kærligeden, men jeg tog fejl – kan man nogensinde vide sig sikker, eller handler det i virkeligheden om at turde at kaste sig ud i det? At turde at blotlægge sig selv og ens dybeste følelser med den risiko, at man bliver såret eller får knust sit hjerte? Handler kærlighed om modet til at give en anden magten til at ødelægge én, men at stole på de ikke gør det?

Er det samfundets skyld at færre og færre forhold står distancen? Var monogami nogensinde intentionen for mennesket eller er vi i virkeligheden alle bare en flok egoistiske røvhuller, som bare kaster håndklædet i ringen, når vi ikke får lige præcis dét, vi gerne vil have – når vi vil have det? Er vi virkelig så fucking hykleriske?

Eller må vi bare vende ryggen til de digitaliserede datingmuligheder og gå analogt til værks? Kan vi egentlig forvente at vores perfekte match på magisk vis viser sig gennem et amerikansk aktieselskab eller handler det bare om at smile til den næste i køen og se rigtige mennesker i øjnene langt udenfor telefonens rækkevidde?

signatur

 

   

2 KOMMENTARER

  • Michelle

    Det her indlæg rammer spot on! Og sikke et vildt citat… Det gav mig sgu lidt at tænke over, når jeg leder efter sixpacks på Tinder….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Fedt, hvis det har sat lidt tanker igang! Det var i hvert fald hensigten… (og ja – ret vildt citat!)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fine og utroligt sexede bodystocking