Morgentræning

Fuck den perfekte kvindekrop

IMG_8990Der er ikke noget som kropsidealer, der kan få folk op ad stolene. Idealerne har skiftet gennem tiden, og jeg må sige, at jeg er glad for, at vi har flyttet også væk fra det meget tynde model-ideal og mere i retningen af en veltrænet kvindekrop.

Når det så er sagt, så synes jeg, det er ærgerligt, at vi har så travlt med at vurdere og dømme hinandens udseende. Den trofaste læser ved, at jeg absolut er modstander af, at vi sammenligner os selv med andre; lige så mange mennesker, der er, ligeså mange forskellige udgangspunkter, er der. På samme måde vil den enkelte også have sin egen holdning til, hvordan den perfekte kvindekrop ser ud. Vi kan sagtens se på andre kvinders kroppe, og synes at de er flotte, men uden at vi i øvrigt selv ønsker os noget lignende.

Skal en kvindekrop være slank, veltrænet, kurvet, buttet, fed måske? Og i så fald, hvornår lever en krop så op til en af disse betegnelser? Det vil altid være en individuel vurdering, og det vil typisk være påvirket af tidens kropsideal. Jeg ville bare ønske, at vi brugte mindre tid på at dømme andres udseende og i stedet for begyndte at acceptere os selv og vores egne kroppe. En overdreven kropsfiksering tyder for mig på et lavt selvværd og er ikke særligt attraktivt.

I mine øjne er ekstremer aldrig pænt og absolut ikke noget jeg mener, at man bør stræbe efter. Det er bare ikke op til hverken mig eller dig at vurdere, hvorvidt andre kvinder har en flot krop eller ej, om de burde træne mere eller mindre, tabe sig eller tage på.

Den smukkeste og mest attraktive kvinde er for mig hende, som udstråler selvsikkerhed, er feminin og allervigtigst: hviler i sig selv. Jeg tror ikke på den perfekte kvindekrop, men jeg tror på, at man kan være smuk i ens egne øjne. Opnår man det, så opnår man ægte skønhed – og dét lægger ens omgivelser mærke til.

Fuck perfektion, det er alligevel én stor illusion.

 

Disclaimer: Jeg tager i indlægget ikke højde for “et smukt indre”, altså personligheden, som værende en del af den ultimative skønhed. Jeg fokuserer udelukkende på de mange holdninger, særligt kvinder har til andres og eget ydre. Ligeledes forholder jeg mig i ovenstående ikke til fysisk eller psykisk sygdom herunder spiseforstyrrelser som værende årsag til en overdreven kropsfiksering. 

★★★

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

1 KOMMENTAR

  • Vinni

    Du har så ret! Du er en kæmpe inspiration for mig !(: håber du har haft en god pinse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgentræning