Første del er nu slut

Frustrationer

Jeg har lige brugt 3+ timer på at læse alt for mange indlæg på denne blog. Det var alle hemmelighedsindlæggene, der i første omgang fangede mig, men nu har jeg scrollet og scrollet i timevis… Jeg burde i virkeligheden skrive min allersidste opgave, som jeg skal aflevere i morgen. Jeg er slet ikke startet, og jeg ved bare at det bliver det værste lort… og så er det ærlig talt ikke særlig motiverende at gøre en reel indsats, når mine karakterer hernede fra alligevel ikke betyder en skid derhjemme. Jeg lovede mig selv at jeg ville starte kl. 15 . Det er nu 75 minutter siden, og jeg endte på min egen blog i stedet for.. Den fortjener egentlig også snart at få lidt opmærksomhed, hva?

Lige for tiden befinder jeg mig et sted mellem at være total uinspireret og alligevel have mere på hjerte, end jeg længe har haft, når det kommer til bloggen. Jeg har simpelthen en hel række oplevelser og “hemmeligheder”, som jeg har den ondeste trang til at dele med jer, men som af moralske årsager bliver nødt til at vente. Det er faktisk helt vildt frustrerende, men problemet er bare, at jeg ikke helt ved, hvem der læser med, og gider jo ikke gøre nogen kede af det… Jeg vælger derfor at være irriteret og så bare ikke at skrive noget. Classy, Trine, real classy…

Og ellers så kan jeg afsløre, at jeg ikke har trænet hele ugen. Det irriterer mig faktisk helt vildt, men motivationen har været fuldstændig ikke-eksisterende. Det gik ellers lige så godt på det område, men ja ja, motivation er jo relativ, og det går nok alt sammen. Har egentlig haft det fint nok med, at jeg har taget lidt på og hygget mig lidt rigeligt med snacks i den seneste tid, men så var der en super charmerende (læs: en kæmpenar) fyr, der valgte at fortælle mig om, hvor stor min røv var, da jeg var i byen i går – og ikke på den pæne måde. Jeg kan lige så godt sige det, som det er; havde der ikke stået 3 politimænd og et par security-gutter lige ved siden af mig, så havde han fået en flad. Udover at han blev ved med at snakke til mig, på trods af, at jeg trodsigt havde ryggen til og knap gad vende hovedet, så havde han åbenbart regnet mig ud og gjorde sig blandt andet følgende observationer:

  1. “Du har en stor røv, og du sidder med vilje så den flyder ud over kanten. Det er meget seksuelt. Og du har en virkelig stor røv” – sikke en charmør…
  2. “Du smiler aldrig. Du burde smile noget mere” – tror du skal kigge indad på den, mester.  

Det var rimelig meget en enetale fra hans side, og han fik også påpeget at han prøvede jo ikke at score mig, det handlede om at få venner (det ville så også undre mig, hvis han havde nogen overhovedet), og han stoppede først, da jeg (efter at have sagt stop 4 gange) vender mig rundt og nærmest råber at han skal stoppe sig selv i fjæset på ham. Kan ikke huske, hvornår mit adrenalinpump og trang til at slå nogen i ansigtet sidst har været så stor – og der skal faktisk rigtig meget til virkelig at pisse mig af… irriteret bliver jeg af ingenting, som fx hvis personen bag mig i bussen eller toget nyser, men det er en anden sag 😉
Anyways, han var det mest nedern menneske, som jeg har mødt hernede indtil nu, men alligevel, så går hans ord mig faktisk rigtig meget på. Han er slet ikke værd at give nogen værdi, det ved jeg jo godt, men alligevel så blev jeg lige pludselig meget selvbevidst og følte mig som en hval, hvorfor jeg også bliver nødt til at gøre noget ved det – nu. Køleskabet er blevet fyldt med grøntsager, kylling og æg, og jeg er parat til at foodpreppe grønne, sunde madkasser til praktikken starter i morgen.

Og jeg hader mig selv lidt for at lade ham give mig den her følelse, fordi han er jo fuldstændig ligegyldig for mig. Men de ord brænder i min hjerne; og selvom jeg har lyst til at være helt “ja, gu har jeg en stor røv”-agtig, så kan jeg ikke ryste den her følelse af mig… Og så må jeg gøre noget ved det.

Signature

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

6 KOMMENTARER

  • K

    NAR! Han er en kæmpestor nar…

    Læs dine gamle kommentarer, de kan forhåbentlig sparke hans kommentarer ned!
    Det specielle ved dig og din blog er netop, at du bærer din krop med selvtillid og selvtilfredshed (!?)- stor eller lille røv… Det tror jeg, at folk sætter stor pris på, og forhåbentlig har skrevet til dig? Jeg har i hvert fald et par gange betonet det.

    Man kan aldrig gøre andre tilfreds, og hvorfor i alverden skal man også det, hvis bare man selv er tilfreds? Jeg har INGEN røv, og det er sgu da lige så træls – måske endnu mere træls!? (Ligner jo en 10-årig bagfra, ikke just sexet eller feminint). Hvorfor får jeg det så ikke bare Fordi det ikke er så skide nemt, og fordi folk man ikke kender bare ikke skal blande sig.

    Av… Du fik også mig helt op i det røde felt. Håber du får en god dag i dag. Glemmer hans møgkommentarer, og tænker på din egen velvære i stedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har du helt ret i! Ja, helt sikkert, det har jeg faktisk hørt rigtig ofte særligt i den seneste tid, så det er jo rigtig dejligt 🙂 Jeg kan sagtens forstå, at det må være lige nøjagtigt ligeså træls, når det er den anden vej rundt. Og det er nemlig rigtigt, hvis det var så nemt, så var der jo ingen problemer, vel?! Folk skal bare holde deres mening for dem selv nogen gange…

      Tusind, tusind tak for din kommentar, jeg håber også du får en dejlig dag!

      /Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Trine

    Den mand der, har da vist læst The Game?! Kender du den bog? Det er en score-guide der primært henvender sig til mænd og som faktisk er forholdsvis udbredt i udlandet. Først sviner man(d) pigen til, overser hende og får hende til at føle sig lille. Der er så her vi kvinder efter planen skal begynde at synes han er catch-of-the-day og underkaste os hans charme fuldstændig. Ham der har skrevet bogen, har dog bitchet en del over danske kvinder, for hans teknik virker overhovedet ikke på os. Vi er for stærke og selvstændige og får, lige som du, lyst til at stikke til-svineren en flad.

    Men defor er det stadig ikke fedt at få at vide. Jeg tror nu heller ikke på at det er rigtigt. Din bagdel er sikkert lige som den skal være!

    Op med humøret!

    Kh Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lotte. Nu du nævner det, så tror jeg faktisk, at jeg har hørt om den! Og kan da kun sige, at det må være en virkelig elendig bog… Ja, forfatteren har da i hvert fald skudt helt ved siden af, når det kommer til danske kvinder. Ham tågeren var i hvert fald ikke i nærheden af at være succesfuld….
      Og tusind tak, nej, det er faktisk sygt nedern, men det betyder bestemt ikke, at han har ret i hans udtalelse. Jeg holder humøret højt! Tusind tak for din kommentar.

      /Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Den blog er fantastisk og specielt alle hemmelighederne! Det er genialt fundet på! 🙂
    Og hvor er ham manden fra baren da en kæmpe idiot? Ud med hans ord, du er lige som du skal være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første del er nu slut