Leg day og i morgen

Første PT og status

1I dag har jeg haft min første session med Thomas. Vi har målt mig forskellige steder på kroppen, jeg vejede mig i morges (og den vægt tager vi udgangspunkt i) og så tog vi før-billeder. Det eneste jeg kender er vægten, resten har jeg ikke set, og det passer mig faktisk også fint.

Vægten i morges sagde minus 1,5 kg, hvilket jeg virkelig er tilfreds med. Ikke at jeg forventer at smide et lignende nummer hver uge, men det er min erfaring at man altid taber sig lidt mere den første uge, fordi kroppen ligesom får renset lidt ud og der ikke længere er proppet med pomfritter i blodårerne 😉

Efterfølgende blev jeg sendt ud for at varme op (og jeg havde selvfølgelig glemt min sportsbh, amen altså… great life) inden Thomas foretog en screening af min mobilitet. Jeg skulle lave overhead squat, og det var da virkelig en ynk – og så er det generelt megasvært, synes jeg! Dejligt, at der er noget at arbejde på 😉 Min underkrop er total usmidig, mens min overkrop egentlig gør det meget godt. Vi testede herefter min styrke og kondition inden vi sluttede af med lidt foamrolling.

Jeg afventer nu bare at modtage min kost- og træningsplan, så vi kan komme igang for alvor. Indtil da vil jeg spise som hidtil og jeg vil træne hvad jeg har lyst til. Jeg vil især dødløfte, fordi Thomas siger, at det kommer jeg nok ikke til at få lov til den første måneds tid 🙁 Jeg er virkelig spændt på at modtage planerne, og jeg er simpelthen bare SÅ motiveret!

Vidste I forresten at Thomas lige nu har 15% på ALLE hans forløb? Tjek hans hjemmeside ud herOg nej, det har han ikke bedt mig om at skrive 🙂 Det er bare egen fri vilje. 

Anyways, jeg tænker at mange er jer gerne vil have nogle konkrete tal at forholde jer til, men jeg holder det lige for mig selv lidt endnu. Jeg lover jer, at jeg nok skal blive mere konkret lidt længere henne i forløbet. Nu skal jeg bare lige i gang 😀

Trine Theodora XX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leg day og i morgen