Kokken, del 2 - du er pænere i virkeligheden

Fire spørgsmål til motivationen

p1040315Tanktop, Reebok HER // Tights, Reebok (ligner, -50%) HER // Sneaks, Nike Metcon HER (reklamelinks)

Motivation er virkelig en spøjs størrelse. Jeg kender ikke til noget fænomen, der kan svinge mere end motivationen kan. Det skulle da lige være en kvindes humør, men lad nu den ligge 😉 Man kan heller ikke bare proklamere, hvorvidt man er motiveret for noget eller ej. Som jeg ser det, så findes motivation i forskellig grad – højere eller mindre grad. Det er altså ikke nok udelukkende at vurdere, hvorvidt man er motiveret eller ej. Desuden isolerer motivation sig heller ikke udelukkende til ét aspekt af ens liv, men kan overføres til alt, hvad man foretager sig. Overordnet set tror jeg, at man skal passe på med udelukkende at afgrænse ens motivation til målet. Altså, er man udelukkende motiveret for at nå i mål, men på ingen måde motiveret for at tage de nederlag og sejre, der måtte være på vejen dertil, så har jeg svært ved at forestille mig, at man får succes med ens projekt.

Det gælder både i forhold til træning, vægttab, karriere, familie, uddannelse, livsstil og andre større eller mindre projekter i ens tilværelse.

For nogle måneder siden, var der en, der stillede mig de nedenstående spørgsmål omkring motivation. Jeg synes, spørgsmålene er interessante, og så er de overførbare til enhver situation, man måtte stå i, hvor man på et tidpunkt føler sig mindre motiveret. Det handler om at finde frem til, hvad der i virkeligheden driver én og få identificeret og på sig nedbrudt de barrierer, der måtte være.

Hvor motiveret er du for X på en skala fra 1-10? 

Til at starte med, må man forsøge at vurdere, hvor motiveret man er for et projekt. Det værende sig hvilket som helst projekt. Spørg dig selv, hvor motiveret er jeg i virkeligheden?

Hvorfor er den (motivationen) ikke på 0? 

Det her spørgsmål, synes jeg er interessant. Skalaen går ikke fra 0, men det kan hjælpe én til at blive opmærksom på, at motivationen måske ikke er fuldstændig ikke-eksisterende. Man kan også spørge sig selv, hvorfor den ikke er på 10? Hvilke udfordringer føler man, der er, siden det har indflydelse på graden af motivation?
Hvad skal der til (hvilke ændringer, skal der ske) for at motivationen stiger på skalaen? 

Når man har fundet ud af, hvor meget eller lidt motiveret man er, så handler det om at være i stand til at identificere, hvad der så skal til for at få motivationen til at stige. Er det tiltag, man selv kan lave, eller har man brug for udenforstående hjælp?

Tror du, at du kan blive mere motiveret af at deltage mere? 

Det sidste spørgsmål finder jeg enormt interessant. Man er typisk ikke særligt motiveret for et projekt, hvis man mangler viden om indholdet eller forståelse for formålet. Det kan også være mere konkret, hvis det handler om, hvorvidt man er motiveret for træning eller ej. Bliver jeg mere motiveret for at træne, hvis jeg træner mere?

 XXX

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokken, del 2 - du er pænere i virkeligheden