Du er jo helt væk

Farvel Hamilton

Hold da kæft man, så forsvandt tiden… Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet tiden gå så hurtigt, som den har gået hernede. Jeg føler det som i går, hvor jeg trådte ud af lufthavnen i Auckland, New Zealand og mit livs rejse begyndte. Jeg var overvældet, træt, jetlaget og ekstremt emotionel. Siden da er meget sket, jeg har oplevet et hav af smukke steder på New Zealands nordø, været på ferie på Fiji, færdiggjort mit udlandssemester på Waikato Universitet, mødt fantastiske mennesker fra hele verden, fået venner for livet, blevet relativt flydende på engelsk, og jeg er nu tre dage fra at færdiggøre min praktik på en skole her i Hamilton og dermed definitivt ende mit studieophold.

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sætte ord på, hvor stor en oplevelse det har været at læse et semester i New Zealand. Jeg har faktisk svært ved at finde ord. Jeg har pissetravlt i de her dage med at være i praktik fra 8-16 hver dag, forberede mig og samtidig gøre huset klar til, at vi flytter ud. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg om få dage står med den store rygsæk på ryggen, tomlen ude og er klar til at rejse rundt for alvor i ægte backpackerstil. Jeg starter med at tage over til smukke Tauranga, hvorfra jeg fortsætter til hovestaden, Wellington, og derfra tager over på sydøen. Det siges, at man ikke har været rigtigt i New Zealand, medmindre man har besøgt sydøen. Det skulle være ægte picture perfect smukt dernede. Det bliver jo for fedt. Efterfølgende flyver jeg til Sydney, hvor jeg har et par uger, inden jeg slutter af i Thailand for at blive fucking brun og tage dykkercertifikat.

Det er svært at sætte ord på de følelser, som strømmer igennem mig i de her dage. Jeg er pisseked af, at jeg skal forlade Hamilton, som føles som hjemme. Det er her min base har været, her hvor jeg har boet og levet og delt alle mine oplevelser med mine venner og omgangskreds. Det er her mine tre roommates og jeg har delt vores hverdag, haft så mange forskellige folk på besøg, hostet tonsvis af middage og holdt de fedeste fester. Jeg har ikke ét sekund fortrudt, at jeg valgte at tage afsted, og jeg ville ønske, at jeg skulle være her i et år…

Men når det ikke kan være sådan, så vil jeg nu glæde mig helt vildt til over 6 ugers rejse i verdens smukkeste land, Australien og Thailand, inden jeg kommer hjem til jul. Om jeg savner Aarhus? Nah, der er jeg slet ikke kommet til endnu, og jeg tror heller ikke, jeg kommer dertil. På den anden side, så slutter jeg på toppen og kun de gode minder vil stå tilbage og definere mit studieophold i New Zealand.

ladiesMine smukke roommates, som jeg har boet i hus med i al min tid i Hamilton…

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

4 KOMMENTARER

  • Helena

    GLÆD dig til sydøen!! Jeg har selv været ude at backpacke 5 måneder i Australien, New Zealand og Thailand, og min tid på sydøen var absolut den mest fantastiske! Når det er sagt, er Sydney absolut også en skøn by!
    Håber vi får en masse billeder at se her på bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak! Jeg skal gøre mit bedste for at holde jer nogenlunde opdateret, billeder kommer der nok flest af på Facebook. Jeg er bare så håbløst langt bagud lige nu, men det kommer nok hen ad vejen.. haha 😉

      / Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære Trine
    Hvor er det fantastisk at høre, at du har været, og stadig er på dit livs rejse!
    Da jeg læste dit “Om at rejse væk”-indlæg, om bekymringerne inden du tog afsted, og ikke mindst så billedet på instagram, hvor du siger farvel til din kæreste, fik jeg helt ondt i maven på dine vegne. Men for h***** hvor har du jo klaret det hele med bravour! Jeg synes du er så hammer sej, og jeg ville ønske jeg var lige så sej, og turde gøre det samme. Det virker virkelig til, at du har fået det optimale ud af de måneder du har tilbragt i NZ.
    Jeg er dog stadig nysgerrig på lidt forskellige ting ift. dit ophold:
    – Hvordan det har været at være væk fra dit “normale” studie, dine veninder, din familie og ikke mindst din kæreste så længe? Har det været nemmere eller sværere end du havde forventet?
    – Hvad føler du at opholdet har gjort ved dig som person?
    – Hvad med den sidste del af din rejse? Skal den foregå på egen hånd eller hvordan?
    – Jeg er selv lærerstuderende og er derfor også lidt nysgerrig ift. praktikken. Hvordan har det været at opleve en skolekultur, der har været så anderledes ift. den danske? Har du evt. gjort dig nogle erfaringer du vil tage med videre, når du kommer hjem og skal undervise i DK igen?
    Med ønsket om en fortsat fantastisk rejse til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind, tusind tak for dine pæne ord! Jeg var godt nok også noget presset lige da tog afsted, men nu vil jeg bare slet slet ikke hjem. Ville ønske jeg skulle være her i et år…
      For at svare på dine spørgsmål:
      – Det har slet ikke været noget problem at være væk. Jeg savner ikke hverdagen derhjemme, og har på ingen måde travlt med at komme hjem. Det hele har været fantastisk, og jeg ville ikke bytte det for noget som helst i verden. Det har været meget nemmere end jeg forventede.
      – Det er svært at svare på; jeg kan mærke at jeg har udviklet mig helt vildt. Mine perspektiver på livet er forandret, og jeg føler på mange måder at jeg er blevet en bedre person, der har fået en ny, bredere og større viden om den verden vi lever i, og hvor mange fantastiske mennesker der findes.
      – Ja, som udgangspunkt er jeg på egen hånd, men mens jeg stadigvæk er i New Zealand render jeg hele tiden ind i folk fra Hamilton, og det er rigtig nemt at møde nye mennesker at rejse med. Det tror jeg det vil blive ved med at være både i Australien og Thailand også, men ind i mellem er jeg alene, og det har jeg det fint med.
      – Det var en oplevelse at være i praktik hernede. Alting er meget anderledes, og jeg har prøvet mig selv af på en ny måde og et andet sprog. Det har været rigtig godt. Der er både ting jeg tager med hjem, og ting som bekræfter at vi er heldige med vores system i Danmark.

      Mange tak! Og tusind tak for din kommentar.

      / Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er jo helt væk