Turen går til: Brasilien 2019

Et år med Corona – Det bedste og det værste

Det er mere end halvandet år siden, jeg sidst udgav et indlæg på min lille blog. Det løb egentlig mest bare ud i sandet, fordi jeg har aldrig taget en reel beslutning om at stoppe med at blogge. For jeg elsker virkelig at skrive. Det har jeg altid gjort. Men livet sker, og min tid bliver prioriteret andre steder. Jeg kunne bare mærke, at jeg havde lyst til at dele lidt præcis dét her indlæg efter så lang tid lige præcis i dag. Det er, som I nok ved, årsdagen for det hidtil mest historiske pressemøde og den mest skelsættende begivenhed i mit liv i hvert fald. For et år siden forandrede verden sig – måske for altid. Det ved vi ikke endnu. Og jeg spurgte derfor i går på min Instagram story, hvad det bedste og det værste Corona-pandemien, lockdown og restriktioner har gjort for jeres liv. Responsen var omfattende og overvældende. Og det føles vigtigt at dele. Rigtig mange af tingene, kan jeg nikke genkendende og istemmende til selv, og måske nogen af jer har brug for at læse, at I ikke er alene med jeres oplevelser. Derfor indlægget her. Og derfor to meget omfattende, inspirerende og tankevækkende lister herunder.

Det bedste, pandemien har gjort for jeres liv: 

  • “Jeg har lært at slappe af i eget selskab”
  • “Har lært vigtigheden af afslapning generelt”
  • “Ingen dårlig samvittighed over ikke at gide gå i byen hver weekend”
  • “Min kæreste”
  • “Tid med min datter”
  • “Jeg har indset, at jeg er introvert”
  • “Tid til fokus på min psykiske sygdom”
  • “Masser af tid med min familie uden stress i weekender og på hverdage”
  • ”En mere rolig og balanceret hverdag”
  • ”En ny kæreste”
  • “Har sagt min lejlighed op og er flyttet tættere på min familie”
  • ”At jeg ikke skal blive sur/ked af det/frustreret over ting/forhold, jeg ikke selv kan kontrollere”
  • ”Min søn”
  • ”Tid til at tænke”
  • “Opsige job, der ikke gav glæde”
  • ”Søge ind på ny uddannelse”
  • “At være mere ude i naturen”
  • “At sætte pris på dem, der virkelig betyder noget”
  • ”Frihed”
  • “Vægttab på 16 kilo”
  • “En nyfødt søn”
  • “Nyt kontor og badeværelse”
  • “Mine bedsteforældre arbejdede rigtig meget, men nu bor jeg nærmest hos dem”
  • “Ro”
  • ”Jeg har lært at aktivere mig selv og strukturere min hverdag – Tage ansvar for mig liv”
  • “Jeg bliver utilpas af at kramme, og det har været rart ikke at skulle forklare hele tiden”
  • “At jeg er kommet ud af min træningsafhængighed”
  • “Jeg har fundet kærligheden for vægtløftning”
  • “Al tiden med min hund”
  • “Flere friweekender”
  • “Løb”
  • “En indre ro”
  • “Jeg blev gravid og fødte vores lille datter den 21/1/21”
  • “Holdte mit drømmebryllup”
  • “Jeg er blevet gravid”
  • “Jeg kan godt være en løber”
  • ”Mindre FOMO og mindre burde-følelse”
  • ”Mere fleksibilitet i hverdagen”
  • ”Færre, men tættere venskaber”
  • “At jeg kan få lov at være asocial uden at skulle stå til ansvar for det”
  • “Tid til at reflektere og arbejde med mig selv”
  • “Har opnået madro”
  • “Jeg er kommet tættere på min kæreste”
  • “Brugt færre penge”
  • “Jeg hviler mere i mig selv”
  • “God tid med min nye flirt”
  • “Hjemmetræning!”
  • ”Plads til at genoplade batterierne i løbet af en arbejdsdag – ikke at være PÅ”
  • “Flere gåture”
  • ”Min kæreste, der var på jordomrejse, kom hjem”
  • “Min kæreste og jeg byggede os et hus”
  • “Har fået indført sunde vaner og fået mere overskud og energi i min hverdag”
  • ”Det har ændret mit syn på, hvem og hvad, der gør livet værdifuldt”
  • ”Færre konflikter”
  • ”Jeg har fået min første kæreste!”
  • ”Mere klarhed over, hvem de tætteste egentlig er”

Det værste, pandemien har gjort for jeres liv: 

  • “At undvære min familie”
  • “Følelsen af afmagt”
  • “Ensomhed”
  • “En udskudt korsbåndsoperation”
  • “Restriktioner på sygehusene, længere ventetider og dårligere forhold for fødende”
  • “Stress”
  • “Indskrænkning af min frihed”
  • “At være single og bo alene”
  • “Ny hverdag”
  • ”At være sygeplejerske på COVID-19-afsnittet. Massiv travlhed”
  • “En meget hård start på lærerlivet”
  • “At jeg oftere er i dårlig humør uden grund – der skal meget lidt til at påvirke mit humør”
  • “Jeg har mistet min skolelærergnist”
  • “At undvære de sociale arrangementer, caféer, shopping osv.”
  • ”Savn til mit ‘gamle’ liv”
  • ”Frygt for fremtiden”
  • ”Ikke at kunne dele min graviditet og barsel med veninder og familie”
  • “Arbejdsrelateret stress og afsavn til kollegaer”
  • “Ikke at kunne mødes med dem, jeg vil”
  • “Afsavn til nærværet”
  • “12 måneders ledighed, et mistet socialt liv og ingen træning”
  • “Ikke at kunne være social”
  • “Ikke at kunne holde fysisk kontakt med vennerne”
  • ”Savner arbejde”
  • “Min søster er flyttet til England, og jeg har ikke set hende siden”
  • “Min fars død”
  • “Frihed til at gøre, hvad jeg vil, når jeg vil”
  • “Uvenskab”
  • “Frihedsberøvelse”
  • “Begrænsede muligheder for at rejse”
  • ”Min søsters spiseforstyrrelse”
  • “Travlheden på job”
  • “Jeg savner min bedsteveninde, som er i en udsat gruppe og derfor isoleret”
  • “Isolation, da jeg er i højrisiko pga. kræft – ingen hjælp til mine små børn, inden pårørende på hospitalet…”
  • ”Stor mistrivsel i forbindelse med ny jobstart og hjemsendelse”
  • “Ikke at kunne se mine bedsteforældre”
  • “Vægtøgning”
  • “Jeg er ny på den anden side af en depression; at være bundet til lejligheden er SÅ psykisk hårdt”
  • ”Afsavn.”
  • ”En skilsmisse”
  • ”Færre venindebesøg”
  • ”Et ødelagt studieliv”
  • ”Ensomheden ved at bo alene og arbejde hjemmefra”
  • “Dovenskab”
  • “Ikke at kunne være der for mine nærmeste – og frygten for at miste og virkelig mærke savnet”
  • “Barnløshed”
  • “Har ikke set min elskede bedstemor i et år, fordi hun kun har måtte få begrænset besøg på plejehjemmet”
  • “Kedsomhed”
  • ”Manglende mening”
  • ”Lukkede fitnesscentre/træningsklubber”
  • ”Blodprop i min fars hjerne en uge efter lockdown”
  • ”Nedlukning af højskole”
  • ”Føler jeg har misset en masse læring i skolen”

Billederne er collager af mit år i Coronaens navn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til: Brasilien 2019