Januar-opførsel og træningsudstyr på udsalg

En uge i træning #1 Crossfit & vægtløftning

Sikke en uge jeg har haft på træningsfronten! Min motivation er skyhøj i øjeblikket, og jeg har lyst til at træne hele tiden. Det er dejligt at ramme sådan en periode, selvom jeg faktisk ikke har været decideret umotiveret i ret lang tid efterhånden. Årets første uge har behandlet mig godt, og jeg har følt mig glad. Det har helt sikkert også haft betydning for min træning, som er gået utroligt godt den forgangne uge.

For at holde lidt dagbog for mig selv, og forhåbentligt være med til at motivere eller inspirere nogen af jer til at presse træningen ind i en presset hverdag med arbejde og mange timer på farten, vil jeg forsøge at dele min træning uge for uge. Så får I nok også øje på hen ad vejen, at det langt fra er altid, jeg er på toppen rent træningsmæssigt 😉

trinetheodora-traeningsuge-crossfitSportsbh (ligner) HER // Verdens bedste sorte (IKKE gennemsigtige) basistights HER (aff.links)

Nå, men here goes:

Mandag: Vægtløftning – teknik: Hang snatch og hang clean
Tirsdag: Vægtløftning: Snatch, clean samt jerk fra nakken
Onsdag: WOD – “Karen”: 150 wall balls afbrudt af 14 burpees hvert 4. minut
Torsdag: Vægtløftning – teknik: Primært snatch
Fredag: WOD – AMRAP 35: 1000 m. row, 100 wall balls, 50 pull ups, 100 KB swings, 50 burpees, 100 DU (/300 SU)
Lørdag: Hviledag og alvorlige doms….
Søndag: TeamWOD 25 minutter: 60-48-36 burpee boxjump overs og wall balls efterfulgt af en AMRAP: 10 cleans, 10 KB push press, 10 OH lunges og 10 pull ups


Jeg sidder i skrivende stund i min sofa og er virkelig træt. Jeg kan sagtens mærke, at træningsmængden har været større denne uge, men jeg er et menneske drevet utroligt meget af lyst og impulser. Når jeg vil noget, så gør jeg det. Det gælder også træning. Jeg håber I alle har haft en dejlig start på år 2017.

signatur

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januar-opførsel og træningsudstyr på udsalg