Jeg tager lige på ferie

Én gang klub 100…..

trinetheodora-styrkeloeft-1Jeg havde det fedeste halvandet år i styrkeløftsporten, det havde jeg virkelig. Jeg rykkede mig fuldstændig vanvittigt og endte med at blive ret stærk. Jeg er særligt stolt af min 125 kg-squat og min all time PR i dødløft på 165 kg. Jeg arbejdede hårdt for at squatte trecifret, mens dødløften altid har ligget godt til mig, og jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde ikke har kunne trække over 100 kg i dødløft. Førstnævnte flyttede jeg tilgengæld fra bare 70 kg til hele 125 kg på bare et år. For mig er squat langt mere udfordrende end dødløft er, fordi vægten på den måde er placeret på nakken, og der kan være umenneskeligt langt op igen, når man først har sat sig ned.

Hvis man gerne vil være stærk og hele tiden udvikle styrkekurven vel at mærke, så kræver det en struktureret indsats. Man kan kun blive X stærk ved at træne, som man vil, men hvis man vil være så stærk, som man kan, så er man, efter min overbevisning, nødt til at lægge en plan.

Jeg fulgte det første lange stykke tid en styrkecyklus ved navn “Wendler 5-3-1” i både squat, dødløft og bænkpres. Det betyder, at man hver 4. uge rammer en ny 1RM. Den cyklus førte mig direkte til mit første 100 kg-squat. Siden hen programmerede min træner nogle forskellige styrkecyklusser for mig, som betød at jeg endte med at squatte 125 kg, inden jeg stoppede i sporten. Jeg har siden april hverken squattet, dødløftet eller bænkpresset kontinuerligt, faktisk har jeg stort set ikke lavede noget styrkeløftrelateret træning i et halvt år. Jeg har udelukkende dyrket crossfit og vægtløftning, hvor jeg ikke er i nærheden af at træne med det vægt, jeg gjorde førhen.

Men kroppen, den husker. Og den husker godt. Jeg trænede med Thomas i dag, og fordi hans program var lort (læs: fyldt med øvelser, jeg ikke gider at lave), så vendte jeg tilbage til gamle græsgange. Jeg endte med udelukkende at squatte og dødløfte i en time, og mit massive ego fik mig til at udforske, hvor meget styrke, jeg reelt set har mistet. Mit 7. sæt i squat blev en overraskende overskudsagtig 1’er på 100 kg, og jeg sluttede træningen af med et dødløft på 135 kg. Jeg er altså stadigvæk medlem af den såkaldte “klub 100” i begge store løft, og det føles pissegodt. Jeg fik næsten helt lyst til at træne mig rigtigt stærk igen.

trinetheodora-styrkeloeft-2

signatur

2 KOMMENTARER

  • Cathrine

    Hej Trine. Jeg har fået talt og påskrevet MANGE gange at jeg ikke må squatte og dødløfte samme dag – men det gør du, og du er bomstærk… er det noget pjat, at man ikke må det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Hej Cathrine. Nå da?? Det har jeg godt nok aldrig hørt. Hvad skulle argumentet være for det?? Jeg har hørt noget om, at man typisk ikke kan se fremgang i begge løft på samme tid, men det har jeg nu heller aldrig oplevet synderligt. I mine halvandet år med styrkeløft har jeg squattet og dødløftet samme dag og mange gange om ugen uden problemer og under vejledning fra flere forskellige (og meget dygtige) trænere, så det kan jeg ikke forestille mig skulle være rigtigt. Så ja, det vil jeg bestemt mene er noget mega-pjat!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tager lige på ferie