VIND en FitBit Charge aktivitetstracker // AFSLUTTET

En fitnessbloggers bekendelser

Quote1Det her indlæg har været længe undervejs. Som i pænt længe. Bloggen har nærmest stået stille ligeså lang tid… måske fordi jeg har taget tilløb til at udgive det her. Jeg har godt nok aldrig været bange for at sige min mening, for at gå imod strømmen og har måske lidt figureret som det sorte får i fitnesskategorien. Alligevel, så har jeg været tilbageholden med at dele disse tanker med jer, men ikke desto mindre, så synes jeg det er vigtigt. Om ikke andet at sætte nogle tanker igang.

Det er særligt aktuelt lige nu. Sæsonen for fitnesskonkurrencer er for alvor skudt igang, og de seneste måneder har vi fulgt stribevis af piger, der har forsøgt sig som atleter og som uge efter uge har delt et mere shredded formbillede og det er alt sammen gået op i en højere enhed, når de har kunne dele små videoer, hvor de har trukket ud i deres maveskind og vist en krop frem med en – særligt for kvinderne – unaturligt lav fedtprocent. Og jeg synes, at det er flot, at de har formået at sænke deres fedtprocent så drastisk og at de har været vedholdende i en længere periode med træningen og kosten. Det kan jeg sgu ikke selv prale af – og jeg kan uden den mindste tvivl sige, at jeg aldrig ville kunne gøre dem kunsten efter. Det er ikke dem, jeg har det anstrengt med, men derimod at deres kroppe bliver idealet. Vi bliver så fascineret af deres sixpacks og runde muskler, men det er jo ikke sådan, den almindelige veltrænede dansker ser ud. Er det?

Jeg ved, at jeg i hvert fald ikke gør. Jeg vejer snildt 20 kilo mere end pigerne, der gik på scenen for nogle uger siden og som igen er på scenen her i weekenden. Jeg vejer også snildt 10-20 kilo mere end de fleste af pigerne i min omgangskreds, og jeg har altid været større og tungere end mine veninder. Vægttab har fyldt vanvittigt meget for mig i en årrække længere end jeg vil indrømme. Jeg har ikke været spiseforstyrret, men jeg har i mange år ikke sådan rigtigt haft kontrol over mit indtag. Jeg var sidste år ved denne tid lykkes i mit vægttabsprojekt og havde tabt mig over 16 kilo. Det var virkelig skønt, og pludselig steg interessen for min profil på instagram. Jeg var pludselig én af de piger, som tusindvis af andre piger/kvinder så op til og synes var inspirerende. Men jeg er ikke stolt af, hvem jeg blev. Når jeg ser tilbage, så blev jeg belærende og på sin vis selvcentreret. Det hele gik dog i vasken, da jeg tog på studieophold i New Zealand og efterfølgende rejste rundt. Jeg faldt hårdt – og tog hele lortet på igen, og jeg mistede desuden tusindvis af følgere undervejs.

Jeg kom hjem og startede forløb hos Personlig træner Thomas Moberg, og jeg var topmotiveret. Jeg var helt klar på at skulle lave fremragende før/efter-billeder og det gik også rigtig fint de første par måneder, men så ramte jeg en mur. En mur, som jeg endnu ikke har formået at bryde ned. Jeg har givet det et par forsøg, men efter at ha’ tænkt – meget – over, hvorfor jeg hele tiden blev ved med at løbe ind i den fucking mur og hvorfor det hele tiden skulle handle om resultater, så er jeg et sted nu, hvor det slet ikke betyder det samme for mig. Jeg hviler i mig selv på en måde, som jeg aldrig har gjort det før.

Det har givet mig en ny status på de sociale medier. Hende, der er stolt af hendes “former”. Former værende et andet ord for fedt på kroppen – og mere end de klassiske 5 kilo. Det er sejt, at jeg tør stå ved mine 80 kilo. At jeg tør vise en krop frem, der ikke er i nærheden af at være en størrelse small, der ikke er i nærheden af en sixpack – og desuden nok aldrig kommer det, at jeg tør vise det normale frem. Det gør mig atypisk på et medie som instagram – for her ser vi en noget filtreret virkelighed. Vi associerer god form med at være fitnessatlet – vi forbinder deres kroppes æstetiske udtryk med at være i god form. Og det synes jeg, er virkelig ærgerligt. Jeg får tit at vide, at så er jeg jo stærk i stedet for… Min krops æstetiske udtryk lever ikke op til idealet, men til gengæld kan jeg godt selv bære en reol på 5. sal. Jeg tænker bare, at det så sort/hvidt at se på kroppen på den måde. Man er flot – eller man er stærk. Og det er ikke mulighed nummer to, der trækker likes på instagram.

Og dét har været vigtigt for mig. At folk har liket mit udseende. Det fylder bare ikke for mig på samme måde mere, og der kommer ikke til at blive vist vilde før/efter-billeder, når mit forløb med Thomas slutter. Jeg har fået noget helt, helt andet ud af mit forløb med ham. Jeg har træningsmæssigt flyttet mig helt vildt, og der er ingen tvivl om, at Thomas laver nogle fremragende programmer, som har sørget for konstant progression i min præstation. Men det er som om, at det ikke rigtig tæller i den forskruede verden, vi kalder fitness. Ikke på samme måde i hvert fald. Jeg er stolt af, at jeg er der hvor jeg er i dag. Mentalt. Og det tror jeg giver én et bedre liv i det lange løb. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle proklamere dette – men psykisk sundhed frem for alt. Det er først, når man har det godt med sig selv, at man kan være i stand til at gøre, hvad der er bedst for en selv.

Definitionen af at være “fit” skal omskrives. Det handler faktisk allermindst om det æstetiske udtryk. Eller hvad?

Trine Theodora XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

14 KOMMENTARER

  • Rebecca christensen

    Hvor er det dejligt at læse. Jeg synes nu du er både flot og stærk!! Det er befriende at du er et “rigtig menneske” der ikke kun lever af kyllingebryst og vand. Ærlig talt skræmmer de vilde fitness atleter mig, det er ikke sundhed for mig. Er forholdsvis ny på ig, og du er en af dem jeg føler der er et rigtigt menneske bag, ikke ligesom de meget filtrerede profiler… Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuldstændig fantastisk indlæg.
    Jeg har fuldt dig længe (også lang tid før din studierejse) og jeg bliver ved. Du er en kæmpe inspiration og noget af det smukkeste. Bum basta.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Kjær

    Hold op hvor har du bare ret Trine!
    Og hvor er det fedt at du gør opmærksom på “problemet”.
    Kæmpe skuldreklap herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Hørt!
    Og uanset har du altid været sej og lækker i mine øjne. Godt du hviler mere i dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg elsker alt ved dette indlæg! Du er for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er helt enig med dig i, at den psykiske sundhed klart er den vigtigste. Man har jo ofte hørt om flotte fitnesspiger, for det er de altså, synes jeg, som kommer ud i depressive tilstande efter en konkurrence. Jeg mener helt bestemt, at du har fundet frem til den rette indstilling, hvor du kan hvile i din person som helhed, i stedet for at dit indtryk af din person tager udgangspunkt i din krop. Man er jo sjældent 100% tilfreds med sig selv, men det er sgu nok federe at ville ændre på sit udseende end mentale tilstand, når alt kommer til alt.. (Disse hænger naturligvis sammen, men hellere at en delle, rent fysisk, fylder meget, end at ens tanker tager overhånd)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eline Plet-Bundgaard

    Super godt indlæg! Mental og holdbar sundhed er klart vigtigere end hvordan man ser ud! Og det er da også meget mere brugbart at være stærk end at stå helt udmagret med en fedtprocent som er unaturligt lav 😉
    Hermed ikke sagt at atleterne der stiller op i diverse konkurrencer ikke er stærke – det må helt sikkert kræve meget både fysisk og mentalt at nå dertil, men jeg er enig med dig i, at det ikke bør blive idealet indenfor fitness/sundhedsverdenen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du har netop sat ord på de tanker, jeg har gået med rigtig længe – men som jeg ikke har kunne finde mening i. Jeg har været den sindssygt fitte pige, men jeg har også været i den anden grøft og lige nu befinder jeg mig i ingemandsland – idet jeg er hverken eller. Jeg dyrker stadig sport – men hvor skal man placere sig i kategorien, hvis man dyrker sport af lyst uden mål og pligtfølelse?
    Virkelig sejt skrevet og tager virkelig hatten af for, at du deler det med os andre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Hoedt

    TAK for dig Trine! Hvor er det dog forfriskende, at der er en der har mod på at sige sin mening, også selvom den går imod strømmen. Hatten af for det. For det er dæleme sjældent, at der er nogen der åbner munden omkring det her, selvom vi nok er flere der er begyndt at se det på den måde. For efter min mening er det bestemt ikke kun idealet at være i fitnessatlet-form (al respekt til dem), men der i mod lige så attraktivt at være hverdagsstærk. At have sluttet fred med sin krop, selvom der er lidt ekstra på sidebenene. Og så til gengæld være stærk og kunne nyde tilværelsen på en anden måde, end hvis man er på kostplan og træner 3 gange om dagen.
    Håber min pointe er nogenlunde forståelig men under alle omstændigheder – bliv ved med at være dig, vi nyder at læse med. Også selvom du går mod strømmen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Ramsing

    Skønt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Du er da grunden til at man går efter de 80 kg – sådan en krop vil jeg sgu gerne have.

    Og så er det da i øvrigt langt sundere at have din krop, end en tyndfeds krop. Du kan godt være stolt. Det håber jeg du er, og ikke bekymrer dig om din krop og hvad folk synes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lene

    Dejligt, ærligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Lundahl

    WORD Trine! Kæft jeg synes det er et fedt indlæg, velformuleret og med en vildt god pointe. Virkelig. TAK for at du formidler et mere nuanceret billede i en verden hvor alt handler om udseende frem for performance. Du er fandme for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND en FitBit Charge aktivitetstracker // AFSLUTTET