Rejseplaner

Den nemme holdning

Jeg gik faktisk til tasterne, fordi jeg læste et opslag på Instagram, som provokerede mig. Opslaget var en – i min optik – en nedværdigelse af en helt række personer, som i det daglige gør en stor indsats for at påvirke samtidens idealdyrkelse. Og det synes jeg faktisk ikke, man kan tillade sig; at høste hyldest ved at pege fingre af andre, altså. Men det er nok ikke sidste gang, det sker. Jeg bliver dog alligevel nødt til at sige, at når man tager et standpunkt, hvor man blot melder ud, at det hele bare skal stoppe, så er det for mig et udtryk for, at man er meget lidt nuanceret i sit verdensbillede.

Det kan vel efterhånden ikke komme bag på nogen længere, at der med aktion kommer reaktion. At når nogen siger A, så vil der fluks være andre, der siger B – og efterfølgende kommer der så en gruppe, der både synes A og B var forkert. Det er nemmest at være den sidste gruppe, og det er den sidste gruppe, jeg bliver provokeret af. Det er nemt at udpege fejl hos dem, der går i front og tager det ansvar, man ikke selv har taget.

Set ud fra et perspektiv, der prøver at fremme en tankegang, hvor processen henimod accept af sig selv og den krop, man har, er i fokus, så er det svært at få øje på problemet ved reaktionen. Jeg kan ikke se, at det er et problem at forholde sig kritisk til det ideal, som samfundet dikterer. Samfundets ideal er ikke realistisk for det almindelige menneske, der lever det almindelige liv. Jeg ser det absolut som noget positivt, at flere og flere profiler på Instagram viser deres almindelige kroppe med alt, hvad det indebærer. Det er en reaktion på det perfekte, der så længe er blevet dyrket, og som uden tvivl har resulteret i lavt selvværd hos alt for mange kvinder og piger helt ned i den præpubertere alder. Og endnu mere for de, der opholder sig meget i kropsfikserede verdener som modebranchen og fitnessmiljøet.

Vi bliver nødt til at kæmpe mod idealet. Det er min helt klare holdning. Og jeg vil gerne høre andre holdninger, og jeg tager gerne diskussionen. For vi må ikke stoppe med at presse den anden vej, når idealet forsøger at diktere, hvad der er rigtigt og forkert. Det er fandme for nemt bare at melde sig ud, og så lige give en finger på vejen til dem, der kæmper for et sundere og mere holdbart ideal. Det er for nemt bare at sige, at vi alle sammen skal acceptere os selv. Det er dejligt, hvis man kommer i mål med det, men det er respektløst at melde ud, at man er træt af dem, der kæmper kampen. Tag et ansvar i stedet for. Det er ikke at have en mening, når din mening bare er, at alle andres mening er noget lort. I hvert fald ikke en, jeg kan tage seriøst.

trinetheodora_fuckidealet_kropsidealer

Fuck samfundsdikterede kropsidealer.

X

   

5 KOMMENTARER

  • Anne Lund

    Trine – du er en kæmpe inspiration. Fortsæt dit gode arbejde ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Helt enig i alt hvad du skriver! Jeg bliver helt forarget og samtidig nysgerrig over hvor/hvem der har skrevet sådan!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Trine du er ganske enkelt helt fantastisk!! Elsker at følge din hverdag med arbejde, blogge, kokken og træning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Trine!
    Super godt skrevet – velformuleret og velargumenteret indspark til debatten 😊
    Jeg synes, det er enorm vigtigt, nogle “tør” tage teten og gå forrest i forhold til det her emne. Alle fortjener at være glade for sig selv, men ja – det er nemmere sagt end gjort, at man skal acceptere sig selv og være glad for den måde, man ser ud på. Alligevel synes jeg, der er stigende tendens til at hylde former, strækmærker, appelsinhud etc. Jeg er klar over, at det er meget naturligt, at kvindekroppen forandrer sig, og at nogle af førnævnte bliver en del af kroppen. Jeg mener bare efterhånden, at den “hyldest”, der er til den “uperfekte” krop, som egentlig er den perfekte krop, negligerer og taler ned til dem, der ikke har former. Jeg hører selv til denne gruppe, men føler mig dog hverken forkert eller set ned på. Min pointe er bare, fordi idealet har været – og stadig tildels er – at være åleslank og have en market krop, og at idealet bør ændres i det tilfælde, at det er sundhedsskadelig, så skal vi passe på med ikke at lave et nyt ideal, hvor former og “skønshedsfejl” er det “rigtige”. Nogle (eksempelvis mig selv) er fra naturens ikke beriget med en stor barm og en fyldig numse. Hvis dette bliver idealet, er der potentielt tale om en ny form for stigmatisering.
    En anden ting er: hvor går grænsen i at blande sig i, hvordan andre ser ud? Selv er jeg tilhænger af ikke at kommentere på andres udseende, når de ikke har bedt om det. Omvendt synes jeg, det er svært at tie stille, når jeg kan se, at ens ven eller familiemedlem ikke ser sund ud. På den ene side kan personen blive ked af det, man siger, men på den anden side kan vedkommende vente på, at nogle giver et skub med på vejen.
    Jeg håber, min kommentar giver mening 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Du formulerer dig simpelthen så flot – og rammende!

    Tak for dine mange, gode indlæg. Det er så værdsat og værdifuldt, at du fortsætter med at kæmpe imod, at du ikke giver efter.

    Det er en stor hjælp for mange (inkl. mig), at der er fokus på, hvordan en “normal” kvindekrop ser ud – ikke en krop, der er modeleret til at skulle vinde en fitnesskonkurrence, gå catwalks eller være på forsiden af Vogue (ikke at der er noget galt med det, men det er dog ikke flertallet af kvinder, der har sådanne job og/eller fritidsinteresser). TAK, virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejseplaner