Min tid med Kokken er forholdsvis veldokumenteret her på domænet. Det er følelserne, jeg oplevede i forbindelse med mit brud også. Og det er dét, jeg elsker min lille blog for; jeg kan dele, men også få luft for de ting, der fylder hos mig. Jeg føler, at I er nogen, der lytter. Alligevel er det også en lille smule ambivalent, for der foregår selvfølgelig mange flere ting i kulissen,...

Jeg dyrkede kun sorgen et øjeblik. Det var nødvendigt at mærke den, men det var også et aktivt valg at komme videre. I begyndelsen hang der et billede af ham på mit køleskab, så jeg hele tiden kunne blive mindet om, at han ikke længere var i mit liv. Det hænger der ikke længere, og han er reduceret til et minde. Et kært minde. Et minde om en stor kærlighed,...

Jeg ville ønske, at jeg bare kunne hade ham. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne blive vred og rasende over, at han gik fra mig, give ham skylden for smerten, han efterlod mig med. Men det kan jeg ikke. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne forbande vores tid sammen, for når jeg græder over den, så hjælper det ikke. I stedet forbander jeg al den tid, der aldrig...

Der er gået mere end to måneder nu, og jeg har efterhånden fået bygget mur omkring mit hjerte, mine følelser. For det er jo ikke fordi, mine følelser ikke længere eksisterer, men jeg kan ikke holde ud at blive konfronteret med dem. Jeg er i processen om at få ham slettet fra min hud, ikke fra mit hjerte. Fordi jeg har aldrig været i tvivl om, at min kærlighed til...

I det øjeblik ens hjerte knuses, så føles det som om, at smerten aldrig nogensinde vil stoppe. Det er en decideret overvældende følelse, og jeg har svært ved at sammenligne den med noget mere håndgribeligt, fordi jeg har ikke prøvet noget, der bare tilnærmelsesvis gør lige så ondt. Og det går virkelig fysisk ondt på en måde, så man føler sig overbevist om, at det slet ikke vil kunne forsvinde igen. “Få...