Om søndagen har jeg kærestesorger

En kliché. Måske. Men ikke desto mindre et faktum. I hverdagen er jeg afsindigt god til at holde mig selv beskæftiget, og jeg lærer også ligeså stille at værdsætte stunder med andre end en mand, der elsker mig.  Jeg er sindssygt dårlig til at være alene. Jeg har det helt klart bedst med at være to – det har jeg aldrig været i tvivl om. Det seneste år har været...

Stilhed.

Min tid med Kokken er forholdsvis veldokumenteret her på domænet. Det er følelserne, jeg oplevede i forbindelse med mit brud også. Og det er dét, jeg elsker min lille blog for; jeg kan dele, men også få luft for de ting, der fylder hos mig. Jeg føler, at I er nogen, der lytter. Alligevel er det også en lille smule ambivalent, for der foregår selvfølgelig mange flere ting i kulissen,...

Et halvt år senere

Jeg dyrkede kun sorgen et øjeblik. Det var nødvendigt at mærke den, men det var også et aktivt valg at komme videre. I begyndelsen hang der et billede af ham på mit køleskab, så jeg hele tiden kunne blive mindet om, at han ikke længere var i mit liv. Det hænger der ikke længere, og han er reduceret til et minde. Et kært minde. Et minde om en stor kærlighed,...