My Heroes ★ Ida Thyrring

Av min skulder og av min tand

Jeg er simpelthen en ynk i dag! Nok fik jeg ros fra tandlægen, fordi jeg var meget dygtig til at holde min mund åben, og at jeg havde masser af overskud til at lade den studerende kigge med… Ikke nok med det, så var HK også på besøg med et kamera, så seancen blev ligeledes foreviget.

Jeg skulle egentlig bare ha’ haft en tandeftersyn, men vidste godt på forhånd, at jeg havde et hul i min ene kindtand. Og at det var ret stort. Heldigvis var det så også det eneste hul, hvilket jeg synes, er ret imponerende her 5 år efter, jeg sidst var til tandlæge. Tandlægen fortalte mig, at nerven var blottet… Pænt stort alligevel – pænt idiotisk af mig at have udskudt besøget SÅ længe. For har det ikke gjort ondt? Jo…. har jeg så bare ladet være med at tygge noget som helst i den side? Ja…

Det er ikke fordi, jeg ikke er vant til tandlæge eller er bange for det! Jeg har haft bøjle på i flere år, så det er ikke oplevelsen, men det økonomiske aspekt. Hvilket jeg jo godt nu kan se, er lige så mega idiotisk! Havde jeg fået et årligt tandeftersyn, så var hullet blevet taget i opløbet og så skulle jeg ikke ha’ en rodbehandling nu…. Som er pissedyr. Karma, right?

I dag lavede tandlægen så det indledende arbejde, og jeg har fået min betændte tand godt renset og fyldt op med noget midlertidigt. Selve rodbehandlingen skal jeg så ha’ efter påske. Jeg havde det dog ret sjovt med besøget, fordi jeg kan jo godt selv se, at det er dumt. Ligeledes blev nerven i tanden bedøvet, så mit ansigt føltes helt sjovt og skævt efterfølgende. Har I set min story på snapchat (trinetheodora)? Ellers er der et lille preview ovenfor 😉 Jeg var hvert fald selv underholdt af min munds opførsel!

Ikke nok med det, så blev min skulder jo tapet op i går, fordi jeg (igen…) har ondt i den. Smerten kommer til udtryk ved bestemt positioner og sidder mere foran på skulderen end sidst. Jeg priser mig lykkelig over, at min træner, Casper, ligeledes er ART-behandler og kan fikse den slags, så jeg ikke skal ha’ konstant ondt her 14 dage før DM. Så nu har den fået en omgang kineso, og så holder jeg den så vidt muligt i ro.

trinetheodora-kineso-tape-fitnessblog

 Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Heroes ★ Ida Thyrring