En gåtur

Anne er 17 år og vejer 37 kg

coverVi kender allesammen til ovenstående billede af en meget undervægtig model, som Cover har bragt i sit seneste magasin. Det er væltet ind med kritik af Cover – og efter min mening; med god grund. Jeg bliver dog (igen) også forarget over folks sprogbrug – er vi alle sammen lige med på at modellen er ægte? Et menneske? Med rigtige følelser? Siden hvornår blev det okay at nedgøre folk på grund af deres undervægt, mens det er helt utilstedeligt at pointere folks overvægt og den usundhed, der er forbundet med det? BT har bragt denne artikel, hvor 17 årige Anne Skarby fortæller om hendes liv. Som undervægtig. Hun vejer bare 37 kilo. Jeg har sat artiklen ind nedenfor – håber det kan få nogen til at tænke sig lidt mere om. 

Jeg er 17 år gammel, 1.64 høj og jeg vejer 37 kg.

Jeg har hele mit liv været tynd, og det er sådan min krop er skabt fra naturens side, men som naturlig undervægtig pige, møder jeg dagligt stødende og sårende kommentarer omkring min krop/vægt. Jeg bliver beskyldt for at være opmærksomhedskrævende, spiseforstyrret, syg og grim, blot fordi jeg er tynd. Jeg er sikker på at det sårer en tynd pige ligeså meget, som det sårer en tyk pige, at høre negative kommentarer omkring hendes krop.

Men det er efterhånden blevet »forbudt« at være tynd, det er så tabubelagt, at man ifølge mange burde skamme sig som spinkel pige. Det er i hvert fald sådan, samfundet griber det an.
Efter modeugen i København blev der igen sat fokus på, at modellerne var for tynde. Der blev skrevet, at de så syge ud, de var usunde, og simpelthen ikke var attraktive at kigge på. Men i et forsøg på at sætte kraftige piger frem i lyset og fremhæve deres former som en positiv ting, bliver undervægtige piger, nedgjort og sat til side.

anneskarbyI dag fokuserer medierne kun på, at en rigtig kvinde har former, og hvis man er tynd, er man syg og ikke god ved sin krop.

Man forsker konstant i spiseforstyrrelser og hvad der er årsagen til, at unge piger vil stoppe med at spise bare for at få den »perfekte« krop. Men hvad er den perfekte krop egentlig? Er den perfekte krop ikke en krop, man selv er tilfreds med? Og kan det lade sig gøre at være tilfreds i sådan et samfund?

Jeg forstår ikke, at vi som mennesker finder det så grænseoverskrivende og krænkende at fortælle en tyk pige, at hun burde tabe sig, og at hun ikke ser pæn ud, som hun er. Men at det derimod er helt okay at snakke så grimt til en tynd pige. Jeg oplever ofte, at folk tager fat i mig og bærer mig bare for at kommentere på, hvor tynd jeg er. Det går over min grænse, og jeg tvivler på, at de samme mennesker tager fat i tykke piger for at se, om deres arme kan nå rundt om deres mave.

Jeg har været udsat for direkte mobning fra voksne mennesker, ekspedienter i tøjbutikker, andre unge eller helt fremmede fra nettet eller på gaden.

Jeg støder dagligt i sårende kommentarer, som sætter sig fast og ikke bliver glemt.

Jeg synes, det er på tide, at kropsidealer bliver sat frem i lyset på en anden måde. Det er endelig ved at være »okay« at være overvægtig og have former. Men nu går det i en forkert retning igen. Man bliver ikke mindre kvinde af at være tynd. Lige nu på de sociale medier er der en stor debat oppe omkring undervægt, og det med at være magtesløs omkring sin vægt og andres opførelse. Debatten startede, da modemagasinet Cover havde billeder af en meget tynd model.

Lad der komme fokus på kropsidealer, skønhed og mobning. Det er på tide, at undervægtige piger også bliver hørt!

Synes det er flot skrevet af Anne. Og selvom de fleste af os kæmper med for mange kilo på sidebenene, så berettiger det også ikke til at nedgøre piger, der kæmper med undervægt. Man kan faktisk været disponeret for det. Og nej – jeg siger ikke, at vi ikke skal være opmærksomme på spiseforstyrrelser og at det ikke er fedt, at der er kommet fokus på problemerne med ultratynde modeller i modebranchen – for det er det! MEN – vi skal sgu tale ordenligt! Også om de tynde. Det er der forresten en udemærket artikel om her

// Artiklen er direkte kopieret fra BT. Alle billeder er taget fra denne og denne artikel.

Trine Theodora XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

3 KOMMENTARER

  • Anne Skarby

    Jeg kom lige tilfældigt forbi din blog, og hov, der var jeg sørme 😀
    Tusind tak for de søde ord omkring artiklen og tak fordi du delte den med dine læsere.

    Mvh Anne Skarby.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Problemet er, at der ikke “kun” bliver talt ned om undervægtige. Mange taler ned om tynde og slanke piger generelt. Piger med små bryster, nul hofter og tynde lår. Mange føler behov for at sige, at det ikke er pænt. At mænd ikke tænder på det. At former er det eneste rigtige, mest sexede og det sundeste. I’m sorry to say, men vi er altså forskellige. Ikke alle render rundt med kæmpe bryster og runde baller. Hvis jeg skulle have store bryster, skulle jeg i hvert fald have en endnu større mave. Og dét er jeg ikke interesseret i, og i øvrigt er jeg glad for min krop som den er. Jeg er ikke super tynd – slet ikke, for jeg vejer næsten tyve kilo mere end hende Anna – men jeg får altså heller aldrig Beyoncés former. Men jeg synes altså stadig at tynde piger kan være sexede, smukke og flotte.

    PS: Jeg taler ikke for, at man skal gå efter at være undervægtig. Jeg taler for sundhed og for at vi respektere forskelligheden på tværs af form og figur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Så godt skrevet, kunne ikke sige det meget bedre selv. Det er faktisk belastende hele tiden at få kommentarer om ens (under)vægt og hvad man spiser og ikke spiser. Hvis man siger nej tak til en enkelt lille flødekaramel (fordi man bare ikke lige har lyst til den) får man straks en kommentar om, at det jo ikke skader og at man nærmest har godt af den. Selv samme person ville sikkert ikke sige til en overvægtig, at personen burde lade være med at spise en flødekaramel……

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En gåtur