PT med Thomas Moberg: Et giant set

Anne Bechs bedste ven

Nå, men jeg bryder mig ikke om Anne Bech. Jeg synes hun er helt væk. Senest på grund af denne video, som viser hvordan man bliver fit på 5 minutter. Her fremviser Anne en tvivlsom airsquat og proklamerer at 10 styks plus din alder et par gange dagligt vil give faste balder. Det er jeg altså træt af, at jeg ikke har vidst. Jeg har jo spildt tiden på de tunge squats uge efter uge…

Én, som jeg til gengæld er helt vildt med er Brian Henneberg – Mussetrussen, som flere gange har stillet spørgsmålstegn ved fitnesseksperten Anne og hendes metoder… Senest har han skrevet en anmeldelse af Anne Bechs bog “Fit på 100 dage” – og jeg bliver simpelthen nødt til at dele linket her. Han skriver SÅ godt, han er sindssygt skarp og ikke mindst virkelig, virkelig sjov. Læs hans anmeldelse af bogen her. Men lad være, hvis du er Anne-fan. Så bliver du nok lidt mobset. Her er lige et par uddrag:

“I dette hele taget bliver man ikke snydt, hvis man elsker billeder af Anne. Fit på 100 dage er Annes hidtil tykkeste bog, og på de 302 sider, er der rundt regnet 200 billeder af Anne. Det virker som et ikke-narcissistisk og velafbalanceret antal. Og selvom mange af siderne er øvelsesbeskrivelser, og de sidste 100 sider ?bare? er opskrifter og ca. 86 af siderne er billeder af mad og Anne, så er det trods alt lykkedes Anne, at fylde 302 sider ud med et eller andet, og det er da imponerende nok i sig selv. Okay, der er også usandsynligt mange gentagelser på de ca. 120 sider er der reelt indhold.”

“Anne kommer også noget nonchalant og henkastet med oplysningen om, at musik kan forbedre din præstation med op til 20 %. Holy fucking shit. Hvem ringer til Usain Bolt og Chris Froome og fortæller dem nyheden? Desværre er der ingen referencer på noget som helst i Annes bog, så hvor hun har den revolutionerende oplysning fra, må stå hen i det uvisse. Jeg har dog fulgt rådet, og personligt er min dødløft steget med 36 kg, fordi jeg satte Hits for Kids 37 på, sidst jeg trænede. Tak for hjælpen, Anne.”

“Anne og undertegnede har faktisk én ting til fælles. Vores aversion for ?inderlårsmaskinen?. Hvor Anne ser dens ineffektivitet som en grund til, at droppe styrketræningen og i stedet løbe sig en tur, ser jeg dens ineffektivitet som en grund til at benytte andet styrketræningsudstyr, der ikke er idiotisk, som f.eks. frie vægte. Men det bliver vi nok aldrig enige om”

“Et plus ved Annes opskrifter er, at de, modsat mange andre ?alternative? paleo-inspirerede kogebøger, ikke indeholder bizarre ingredienser, som ørneæg og mos og tang og søpindsvin og myrer, som man kun kan købe i en lille specialbutik nord for Polarcirklen drevet af rensdyr. Og så er der også nogle tilladelige snacks i kogebogen, f.eks. en lækker en, hvor du bare blender vand og mandler og salt og drikker det. Drikker du den smoothie sammen med dit fredagsrugbrød tror jeg nok lige der er lagt op til en fråderaften foran fjerneren.”

Find desuden hans øvrige anmeldelser af Anne Bechs bøger her.

annebech4

Trine Theodora XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

3 KOMMENTARER

  • Kristine

    Jeg synes det mest skræmmende er at hun bliver brugt som ekspert af tv2 og lign, så hr og især fru Danmark tror det er måden at træne og spise på. Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK! Jeg har aldrig forstået hvorfor nogen følger Anne Bech, det mest af hvad hun skriver er helt hen i vejret – men den her anmeldelse er fantastisk! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maia

    Hahahaha, hvor er det fedt!
    Synes simpelthen hun er SÅ opreklmaeret og fremstår som en fitness gudinde af en slags. Det er jo latterligt de ting hun kommer med, man skulle tro hun aldrig lavede noget selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

PT med Thomas Moberg: Et giant set