Træning kræver tilpasning

Alkohol: friend… or foe?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker mere end 7 genstande om ugen, mens mænd ikke bør drikke mere end 14 genstande hver uge. I øjeblikket kører der en kampagne om at det er sensationelt at se “Nej tak!”

Jeg har i lang tid sagt nej tak til alkohol. Da jeg boksede kampe drak jeg ingen alkohol, og det var aldrig rigtig svært for mig at sige nej. Jeg kan sagtens forstå, at mange føler, at ingen alkohol er lig med udelukkelse fra fællesskabet. Personligt har jeg aldrig oplevet at blive udelukket fra fællesskabet, fordi jeg ikke havde lyst til at drikke alkohol. Folk havde forståelse – og ikke mindste respekt for, at jeg vægtede boksetræningen højere end en våd nat i byen. Dengang gik jeg i gymnasiet.

I dag læser jeg på en videregående uddannelse, og jeg drikker stort set heller aldrig alkohol i dag. For det første har jeg slet ikke lyst til at hælde tomme kalorier indenbords og jeg har slet ikke lyst til at have det SÅ elendigt dagen derpå. Det betyder dog ikke at jeg ikke kan deltage i fredagsbarer og skolefester, for det er ikke noget problem for mig at opføre mig som om jeg har drukket 😉 Folk bliver ofte overrasket, når jeg fortæller, at jeg ikke drikker, men har også en oprigtig interesse i at vide hvorfor. Jeg har det sådan, at hvis folk ser ned på at man ikke har lyst til alkohol, så har de det nok ikke så godt med dem selv.

Drikker jeg så aldrig? Jo, jeg nyder at drikke et glas vin med en god veninde lørdag aften eller at få en lækker cocktail nede i byen. Det er dog ret sjældent, at jeg gør det – og det sker stort set aldrig, at jeg drikker mig fuld. Jeg ser rent ud sagt ingen grund til det! Det ved min omgangskreds godt, men derfor får jeg alligevel invitationer til begivenheder, der involverer alkohol – for jeg vil selvfølgelig gerne være “hvor det sker” – men jeg vil også gerne kunne huske det dagen efter!

Alkohol bør efter min mening nydes i små mængder, hvis man ønsker at opnå resultater med sin træning. En våd nat i byen kan sætte dig 1-2 uger tilbage i din træning – og sjovere er det vist heller ikke at sejle rundt. Det er til gengæld sjovt at se på andre, der har fået en tår over tørsten!

Det handler vel om prioritering – og om hvad der betyder mest for en 🙂

/Trine Theodora

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træning kræver tilpasning