Året der gik på Instagram

Året der gik på bloggen

I går tog vi en gennemgang af top 5 over mine mest likede indlæg på Instagram, og i dag ser vi tilbage på bloggens mest læste indlæg i år 2016. Året, hvor jeg lod bloggen blive mere kommerciel, jeg blev en del af netværket Bloggers Delight, jeg ramte en milepæl med 10.000 unikke besøg om måneden, og jeg har tjent penge på indlæg og affiliate links. Bloggen har dog lidt meget under, at jeg er kommet i job, men jeg bliver nødt til at prioritere. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at jeg ELSKER min blog, og jeg elsker at skrive og formidle budskaber, holdninger, tanker og små hverdagsanekdoter. Det vil jeg gerne fortsætte med at have muligheden for, omend der vil gå længere tid mellem indlæggene. Hermed top 5 over bloggens mest læste indlæg anno 2016:

#1 – Kaos 

Indlægget jeg skrev i kølvandet på mit og Michaels brud efter mere end 5 års kærlighed og et endnu længere venskab. Det gør stadigvæk ondt at læse, men jeg står fortsat ved min beslutning. Følelser er sgu en fucked up størrelse. Læs eller genlæs indlægget lige her

#2 – Racisme bunder i frygt og er så utroligt destruktivt 

Dette indlæg er mit bedste indlæg nogensinde, hvis jeg selv skal sige det. Jeg synes, det er skarpt og fuld af substans. Årsagen til at indlægget blev skrevet har jeg ikke fortalt før, men jeg kan nu fortælle, at det kom i forbindelse med en offentlig debat om, hvorvidt det var i orden at bruge ordet “n*ger” om mennesker med mørk hud. Åh, jeg får det helt dårligt med bare at skrive ordet. Så kan I selv regne ud, hvad jeg mener om brugen af det. Det er i øvrigt mit mest likede og delte indlæg på Facebook. Læs eller genlæs det her.

#3 – Det er dyrt at blive single 

Et mere afslappet indlæg omkring min nye status på single. Det kostede mig rundt regnet 200.000 kroner fra den ene dag til den anden… Læs eller genlæs indlægget her.

#4 – Kæmpe nyhed! Jeg har fået job 

Jeg var så glad og stolt, da jeg skrev dette indlæg. Det blev skrevet, da jeg fik mit nuværende lærerjob. Mit første rigtig voksenjob. Det er den første og eneste jobsamtale (som faglært selvfølgelig), jeg har været til, og det kunne ikke være gået ret meget bedre, kan man sige 😉 Læs eller genlæs her.

#5 – Fuck intimitet og kærlighed! Lad os bare ha’ sex – eller hvad? 

Et mere kritisk indlæg på hele single-heden og datinglivet. Indlægget skrev jeg efter at ha’ læst et debatindlæg i Politiken, men trækker også på nogle refleksioner, jeg selv gjorde mig i forbindelse med at være på Tinder. Det kan du læse eller genlæse lige her.

IMG_9693


Tusind, tusind tak, fordi I læser med. Det ville fandme ikke være det samme uden jer.

signatur

2 KOMMENTARER

  • Mette Louise

    1000 tak for vi må læse med 😊 Godt nytår og alt det bedste for 2017🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik på Instagram