Min mand ville elske...

28 ting, der er sjovere end at være ked af sin krop om sommeren ★

trinetheodora-bikinikrop-selvtillid-selvværdBikini HER ★

Sommersæsonen er over os og snart rammer endnu en bølge af godt vejr. Det betyder, at kvinder (og mænd) i hele landet får ondt i maven over deres krop, som ikke lever op til samfundets urealistiske idealer. Det er livet simpelthen for kort til. Og sommeren er endnu kortere. Fuck den perfekte bikinikrop, fuck det dårlige selvværd, som kommer med de alt for høje forventninger, fuck hvad andre tænker. Dit værd defineres ikke af noget så trivielt som udseende. Lær at fokusere på alle de positive ting i dit liv og find glæde i de små ting, de små sejre, hverdagens forudsigelighed. For at hjælpe dig lidt på vej, er her en liste over 28 ting, der er meget sjovere end at gå rundt og være ked af sin krop:

  • At tage en svømmetur i havet uanset vandets temperatur
  • Spise lækre is, hvad enten den kommer på pind, i vaffel, i bæger eller ud af en bøtte
  • Blive brændt af en brandmand – det er blot en kortvarig smerte
  • Lange aftengåture med dig selv, din hund, din veninde, din kæreste, din familie
  • Ligge i en solstol eller på et håndklæde og solbade, så huden får en smuk kulør
  • At kunne sove længe eller at blive vækket tidlig, fordi en varm dag er startet
  • Drikke øl med sine bedste venner, mens man lytter til sit yndlingsband på en festival
  • Sex på stranden – sandet kan man bare vaske af
  • Cykle en tur i køligt regnvejr og blive gennemblødt for så at skifte til tørt tøj, når man kommer hjem
  • Dehydrere, fordi man ikke føler tørst i varmen og derfor glemmer at drikke
  • At vimse rundt i fine sommerkjoler, som får én til at føle sig feminin og attraktiv
  • Lidenskabelige kys, som der er tid, ro og plads til på en anderledes måde
  • Drikke rosé en lun sommeraften, mens varmen fra grillen aftager
  • Grille – apropos ovenstående – hver eneste dag, måske i selskab med et vennepar
  • Blive solskoldet, så det er ubehageligt at vende sig i sengen for en stund. Men kun for en stund, jo
  • Løbe en tur tidligt om morgenen før byen vågner, lytte til naturen vågne og lyden af ens åndedræt
  • Starte på en ny hobby, det kunne fx være hækling eller et andet kreativt projekt
  • Sippe lækre cocktails ved en pool i sydens brændende sol til lyden af livemusik
  • At sove uden dyne, måske bare med et lagen
  • En uforpligtende og spændende sommerflirt
  • Træde i en varm hundelort i den lokale park, måske grine af dit eget uheld
  • Spontane udflugter til byer og steder i dit eget land, som du normalt ikke prioriterer at besøge
  • At brænde hvidløgsflûte på for at skrabe det sorte lag af og spise det alligevel
  • Se solnedgangen efter en hård arbejdsdag i varmen og mærke hvordan det stresser dig af
  • Klø i sine mange myggestik, lave kryds i dem med neglene og smøre tigerbalsam på
  • Dufte til den myggespray, som du har sprøjet på dine udsatte ankler
  • At lægge neglelak på tæerne i en frisk sommerlig farve, fx en skrigende gul eller orange
  • Læse en god roman, som du i hverdagen har svært ved at prioritere over Instagram-feedet

Og vigtigst af alt: At smile hver dag uanset hvad livet bringer. På godt og ondt. 

Du fortjener det.

★★★

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mand ville elske...