Tal ordenligt...

20 minutter om ugen er nok

Det er hvad EMS BodyPOWERs træningskonceptet lover. De lover derudover en styrket muskulatur, reducerering af din fedtprocent og en mere tonet krop med kun 20 minutters træning om ugen. EMS-træning er en ægte fitnessrevolution, fordi EMS booster kroppens naturlige funktioner og giver musklerne impulser udefra.

Skærmbillede 2014-03-30 kl. 23.12.10Men hvordan det? Jo, fordi hver enkel muskel aktiveres hurtigere, oftere og mere intensivt end ved traditionelle træningsformer og alle muskler aktiveres samtidigt, hvilket gør træningen langt mere effektiv. Impulserne påvirker ikke kun alle kroppens store muskelgrupper, men også de dybereliggende muskler i eksempelvis coremuskulaturen. Det gør den via elektriske impulser, som aktiveres i 4 sekunder ad gangen via sensorer påsat på hele torsoen, arme, ben og balder, hvorefter man har 4 sekunders pause. Impulserne kommer under forskellige øvelser, som EMS-træneren guider dig igennem. Det er vigtigt at spænde alt hvad du kan forud for impulsen, da maskinen ellers vil gøre det for dig og du vil opleve ikke at kunne kontrollere din egen krop (det mærkes ret sjovt og anderledes og er på ingen måde ubehageligt!)


Skærmbillede 2014-03-30 kl. 22.52.26Men hvad er det
? EMS står for ?Elektronisk Muskel Stimulation? og træningens effekt er videnskabeligt veldokumenteret og er op til 18 gange mere effektivt end almindelig fitnesstræning. I stedet for at træne én muskelgruppe ad gangen, gør EMS det muligt at træne 90% af dine muskler samtidigt. Musklerne er som bekendt en motor, der altid kører. Det betyder, at jo højere muskelmasse, desto højere basalstofskifte ? dvs. desto flere kalorier bliver forbrændt og desto lettere kan kropsvægten reguleres og desto mere effektivt kan kroppen tones. Musklerne sender en lang række signaler og beskeder, der har indflydelse på stofskiftet. Det er derfor en fordel at benytte EMS-træningen, hvis du ønsker at tabe dig eller ønsker at tone dine muskler mere effektivt – både i forbindelse med konkurrencer eller eliteidræt.

På Strandvejen i Hellerup trådte jeg i sidste weekend ind i de lækreste, lyse lokaler, hvor EMS-studiet ligger. Det blå/hvide-tema var i høj grad gennemført og det føltes både lækkert og eksklusivt at være der. Jeg er så heldig at være gode veninder med en af medstifterne, Anna, så derfor havde jeg muligheden for at prøve konceptet af uden for almindelig åbningstid. Jeg kan lige så godt sige det som det er, jeg var helt vildt skeptisk og tænkte tanker ala “Som om 20 minutter er nok” og “Jeg får så meget ikke DOMS af det her“. Jeg har så måtte æde mine ord, for jeg skal da lige love for at jeg havde DOMS efterfølgende. I flere dage var min baldemuskulatur fuldstændig spændt, og det har seriøst gjort ondt at sætte mig ned på alle former for stole, senge, toilettet – you name it. At skulle bøje mig ned har også været ret uoverskueligt.

planke

Anna udfordrer min plankeposition og nyder det tydeligvis 😉

Selve træningen var langt hårdere end jeg havde regnet med, igen så havde jeg en forventning om at det var det rene barnemad for sådan en træningsentusiast som mig. Jeg blev både stakåndet og begyndte at svede i løbet af de 20 minutter og kroppen var træt efterfølgende. Der blev ikke sparet på strømmen, der blev sendt ind på min krop, hvilket jeg måske lidt havde fortjent, når jeg havde så lidt tillid til Anna og hendes beretninger om EMS’ effekt. Jeg må sige, at jeg er ked af, at der endnu ikke er et studie i Aarhus. På nuværende tidspunkt ligger der to i København og et i Fredericia, hvor det er muligt at prøve dette nye træningskoncept. Jeg tror, at det er et rigtig godt supplement til ens almindelige træning, for det kan naturligvis ikke erstatte den almindelig styrketræning og cardio, men det kan være med til at stimulere ens muskler, så ens træning bliver optimeret. Jeg ved også at eksempelvis Usain Bolt benytter dette koncept, så der må være noget om snakken 😉 (Se ham in action lige her)

Jeg er meget positivt overrasket, og jeg synes det var en fed oplevelse. Det gør hverken ondt eller er ubehageligt, når de elektroniske impulser kommer, men det kan altså godt mærkes. Meget. Det kræver en total opspænding af kroppens muskler, fordi impulserne kommer alle steder på én gang.

Jeg kan kun anbefale jer at prøve det – for det skal helt sikkert mærkes på egen krop, før man forstår hvad det går ud på! Så bor du i nærheden af et studie, så tag et smut forbi og prøv EMS BodyPOWER. Lige nu er der tilbud på en prøvetime, så det er med at slå til! Få meget mere at vide på emsbodypower.dk eller kig forbi deres Facebook-side lige her 🙂

Signature

// Indlægget er IKKE sponsoreret 

4 KOMMENTARER

  • Christine Alexis

    Hej 🙂
    Ville høre om det center i Århus stadig eksisterer?:) har nemmelig ikke kunne finde det!

    Tak 😀
    Hilsen Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Hej 🙂 Nej, det er endnu ikke åbnet i Aarhus. Der er centre i Fredericia, Odense og København.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miriam Honoré

    Hej Trine
    Ved du om der er kommet et studie i Århus i dag hvor man kan træne EMS-træning?
    Mvh Miriam

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Miriam. De åbner studie i Aarhus til januar 🙂 Pt kan man træne EMS i København og Fredericia.

      / Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tal ordenligt...