Adventskonkurrence: Vind træningstøj og kosttilskud til en værdi af 1500 kroner

10 ting, du nok ikke ved om mig

p1040414

  1. Jeg har ret lange øjenvipper fra naturens side. Mine øjne har altid været én af de attributter, jeg har holdt mest af ved mig selv. Det er det stadigvæk. Jeg har dog fået lært at bruge kunstige øjenvipper, og jeg går aldrig i byen uden længere. Jeg elsker at lægge en tung øjenmakeup, og synes det klæder mig pissegodt 😉
  2. Generelt vil jeg gerne blive bedre til at dyrke min feminine side. Derfor er mit nyeste projekt at få lavet negle regelmæssigt og virkelig forsøge ikke at smadre dem efter halvanden dag…
  3. Jeg har for nyligt opdaget plyometrisk træning, og jeg synes, det er vildt fedt. Jeg træner efterhånden udelukkende for funktionalitet og bevægelighed, og vil nu gerne kunne hoppe højere og løbe hurtigere.
  4. Jeg har været sløj i flere uger efterhånden og har to gange været nedlagt af, hvad jeg er sikker på har været, pest, siden jeg startede i lærerjobbet. Jeg har vitterligt aldrig været syg i mit liv, men jeg skal da love for, at jeg skal trækkes igennem hele arsenalet nu! Børn udgør jo den ondeste smittefare!
  5. Jeg synes, det er fuldstændig, helt og aldeles til grin, at loven om et uddannelsesloft er blevet vedtaget.
  6. Jeg hader at lave madpakker. Synes det er komplet spild af min tid.
  7. Jeg synes, juletiden er blevet træls rent organisatorisk, efter mine forældre er blevet skilt. Min storebror og jeg har ikke samme far, så vi har altid kun holdt jul sammen hvert andet år. Nu er han blevet far, og det betyder, at der nu er endnu flere familier, der skal tilgodeses juleaften samtidig med, at jeg skal til at rotere. Kabalen går sgu ikke rigtig op. Not cool.
  8. Jeg absolut elsker mit job. Under uddannelsen var jeg slet ikke sikker på, jeg skulle ud at være lærer. Nu kan jeg slet ikke forestille mig at lave andet. (Og heldigvis for det, for jeg har ikke længere muligheden for at skifte retning jf. punkt 5)
  9. Jeg gad helt vildt godt tage på flere spontane rejser. Jeg gad godt blive bedre til at udnytte, at alle storbyer i Europa er så tilgængelige. Mit mål er at besøge samtlige hovedstæder på dette kontinent, inden jeg fylder 30.
  10. Ligeså glad jeg er for at være single, lige så meget fucking hader jeg det. I denne tid rammer sidstnævnte tilstand mig ret hårdt. Jeg er god til parforhold, og jeg elsker at være to, men jeg ved også, at det ikke skal være for enhver pris… Jeg vil ikke nøjes.

signatur

   

1 KOMMENTAR

  • Julie D

    Jeg elsker også plyometrisk træning. Følger du et bestemt program?
    Kunne godt tænke mig at høre mere om, hvilke øvelser og program du anvender 😀
    Jeg synes det hjælper så meget på løb, jeg håber du også kan, eller kommer til, at kunne mærke en forskel.

    God jul 🎄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventskonkurrence: Vind træningstøj og kosttilskud til en værdi af 1500 kroner